Mhmm..

Tiden, lige for tiden, er en dejlig tid.
Jeg har haft en dejlig og fest-rig weekend. Jeg er begyndt at tage i svømmehallen nogle morgener og bade, med min kære søster. Jeg synes det er skønt. Jeg synes dog også, at jeg kan mærke, at jeg har været tidligt oppe i nogle dage. For hold da helt ferie, jeg er træt. Jeg er lige startet på projekt-uge i dag, og jeg kan ikke koncentrere mig.. puha, men det er en sjov ting, da jeg er sammen med Johanne. Jeg er begyndt at glæde mig mere og mere til sommerferien, som jeg er sikker på, bliver helt fantastisk, da jeg skal til Italien med min søster.. alene. Jeg er så glad for det! Jeg har også lige fundet ud af, at Johanne, min mor og jeg skal til Samsø festival og det bliver så skide fedt. Jeg har altid været tiltrukket af det ville festival-liv, så jeg kan ikke forklare hvor meget jeg egentlig glæder mig. Både til Italien og til Samsø festivalen!

Dog synes jeg, at det er mærkeligt, at jeg ikke har snakket med Emmanuel siden jeg kom hjem fra Australien. Jeg savner at snakke med ham. Jeg savner at have det sjovt med ham. Jeg savner at møde ham indimellem nede på busstationen. Jeg savner ham dog kun som ven... intet andet, for han har altid betydet mere som person, end som kæreste for mig. Det fandt jeg ud af, i enden af vores forhold. Derfor er jeg lidt ked af, ikke at snakke så meget med ham, for jeg føler at vi overhovedet ikke kender hinanden mere, men hey.. det gør vi jo. Ja, om vi gør!

Derudover har jeg fundet ud af, at basket er min evige kærlighed. Jeg kan ikke få nok af det, og jeg elsker det så fantastisk meget! Jeg elsker at føle den store boldt under min store håndflade, jeg elsker at løbe så hurtigt jeg kan hen til den anden kurv i kontra, jeg elsker at føle den enorme magt over bolden, som jeg har. Jeg elsker at føle sveden pumpe ud af min krop, jeg elsker at bliver helt rød i mit ellers hvide ansigt, uden at ligge den mindste vægt på det.

Mhmmmmmm, ja.

NYT!

JEG HAR BRUG FOR NOGET NYT!
Jeg har virkelig brug for noget nyt. Jeg har brug for en forandring, jeg har brug for at lære nye mennesker at kende, få nogle nye venner, og ikke bare venner, man siger hej til på gaden og er til fester med. Men VENNER, man kan snakke rigtig rigtig godt med. Venner man bare kan være fuldstændig sig selv med. og det er slet ikke fordi jeg ikke har sådan nogle i forvejen.. jeg gad bare godt have nogle flere. Eller... ja, jeg ved det ikke. Jeg har bare brug for noget nyt.

Netop derfor, kan jeg virkelig ikke vente til efter sommerferien, når jeg skal i gymnasiet! Derfor glæder jeg mig til festen på lørdag, derfor vil jeg gerne tilbage til Australien og være, derfor vil jeg bare gerne væk fra folkeskolen og derfor glæder jeg mig fantastisk meget til sidste skoledag. Det bliver en hel fantastisk dag, med helt fantastiske mennesker og forhåbentlig med et kæmpe lækkert vejr.

IHA.. men livet er jo også skide fantastisk, som det er nu. Heldigvis. Hvert fald mit liv, da der er en masse fantastiske mennesker til at gøre det dejligt og positivt.
- Hvad skulle man også gøre, hvis man var helt alene her i Verden?!

Kl. 22.00

Klokken er 22.00, præcis. Det bliver den ikke ved med at være, for det skifter om et minut. Det er d. 18. januar, det vil det heller ikke blive ved med at være.
Som det nok er synligt, går tiden... hele tiden, og den går hurtigt, kan jeg sige. Dette har både fordele og ulemper med sig. Om nogle måneder, er der sommerferie, om nogle måneder skal jeg i gymnasiet.

Men om lidt... flytter hun. Der er stadig nogle måneder til, dog vil det aldrig føles som det, det egentlig er. Det vil gå meget hurtigere.

Men det vil jeg glemme. Ja, det vil jeg. Ikke lade det komme ind i min hjerne, ikke prøve a forstå det, ikke være ked af det. Bare tage en dag ad gangen,
og HEY, hver dag er en fest!

Specielt med Johanne.

Voldsomt...

Voldsomt er et ord jeg bruger i en større mængde for tiden. Voldsomt er jo et ord, man kan bruge til at beskrive alt. Man kan enten bruge det som et enestående tillægsord, eller som et forstærkende tillægsord, så man kan faktisk bruge det til det hele. Så er det nok derfor, at jeg siger det så tit.

Men en ting, en voldsom ting, som jeg synes er den voldsomste ting her i vores voldsom store verden, er tilværelsen. Den måde vi lever på, alle de materialer vi har omkring os, hele vores kæmpe natur, måden vi er kommet til, sådan som vores samfund er bygget op. Jeg synes det er så voldsomt uvirkeligt det hele. Det hele med, at det vi føler og det vi tænker egentlig ikke er noget abstrakt, men noget som rent fysisk sker inde i vores krop. Det med, at der er en Gud oppe over os, som skabte os, men som egentlig ikke er del i skabelsen alligevel.

Jeg synes at tilværelsen bliver mere og mere uvirkelig, jo mere jeg tænker på det. Men hvis hele tilværelsen, hele virkeligheden, er uvirkelig, må det uvirkelige jo være virkeligheden. Så i sidste ende, må man kunne sætte lighedstegn mellem disse to, selvom de er det komplet modsatte af hinanden.

Mærkeligt. Uvirkeligt. Alligevel  så virkeligt.






Voldsomt...

Stormen starter!

Jeg har tænkt meget på, at jeg engang skal være advokat. Jeg har endda været i praktik som advokat, og advokater har mange argumenter, for mange ting. De giver altid en god grund til hvorfor de handler som de gør. Det elsker jeg, og som det retfærdige menneske jeg er, vil jeg starte med at give en grund til at skrive denne blog. Jeg lever nemlig efter princippet; Behandl andre, som du selv gerne vil behandles. 


Så, ja... grunden til min lyst til at skrive en blog, startede med, at jeg havde en masse tanker, en masse aggressioner, en masse ord jeg skulle ud med. Hvis man kender mig, skulle man tro at; hey! Det har hun sgu da nemt ved, hun kommer jo så let til ords, og hey! Hun siger da altid sin mening. Men nej, for når jeg bliver sur, bliver jeg fuldstændig mut. Kan ikke sige noget, kan ikke få et eneste ord ud imellem mine sammenbidte tænder, nej. Det siger bare PUM, og så er der en jerndør der spærrer for alle de ord, alle de aggressioner, som jeg egentlig så gerne vil ud med.

Så tænkte jeg... hvis jeg ikke kan få det ud af min mund, kan det måske komme ud af mine fingre.


Min blog skal dog ikke kun fyldes med aggressioner og ord der ikke vil ud af min mund, for jeg vil også gøre den rig på en masse dejlige tanker, en masse gode ting jeg har oplevet, og forhåbentligt kommer til at opleve, en masse af al den glæde der buldrer rundt inde i min krop.. for tro mig; den er der RIGTIG meget af, inde i mit velfungerende legeme.
og til tider vil virkeligheden ikke engang lytte til al den glæde jeg gerne vil ud med...

Wow.. min første blog.