Det stof der...

Hahahahahahahhahahahha!!
JEG ELSKER BASKET mere end noget andet.. når jeg spiller, får det et eller andet stof til at køre rundt i mit blod, så det når hver en lille kubikmillimeter af min krop. Det fylder mig med glæder og det gør at jeg kun kan se det positive i ting. Det er fantastisk... jeg kan virkelig ikke få nok af det.

Jeg har også lige fundet ud af, at jeg skal være basket-træner efter sommerferien for et hold små piger, måske også drenge. Jeg glæder mig kolonormt meget. Det bliver sjovt at skulle lære sådan nogle små rollinger, hvordan man dribler med en bold og hvordan man løber med den imens man dribler. Hihihi... jeg bliver helt lille-pige-glad af at tænke på det. Aaaaarrrhh.. det er så skønt!

En anden voldsom god ting er, at imorgen aften skal jeg hjem til Joakim med alle de andre piger og drenge og jeg er 100 % sikker på, at det bliver skide skønt. Det er nogle dejlige mennesker, så mon ikke vi får lidt gang i lattermusklen?

OG... Ja, der er endnu flere gode ting... Så er jeg ved at få mig en ny, rigtig god ven. Han er skide sød og vi klikker virkelig godt sammen. Det gjorde vi lige fra starten og sådan noget er det bedste. Jeg kan fornemme, at han bliver en god ven, som holder. Ikke en overfladisk en, men en man kan snakke med mange ting om. Det er jeg virkelig glad for... og nu skal jeg selvfølgelig ikke sætte forventningerne alt for højt op, men jeg håber på det bedste.

Det er fantastisk at have så mange positive ting, når der sker en negativ ting, så man kan presse alt det gode oven i det dårlige og næsten få det til at forsvinde...

Ja... Det stof der, gør noget vidunderligt magisk noget!

ARRRGH

Var det ikke dig, der sagde at man skal holde sine aftaler?
Er der noget galt med mig?
Hvorfor er det, du er så skide afvisende?
Jeg vil bare prøve at vedligeholde vores venskab.. det vil du åbenbart ikke...
Jeg skrev ikke det der, for sjov. Jeg mente det og mener det stadig.. men det ved jeg ikke om jeg kan blive ved med.
Hold kæft, det er ikke okay. Jeg ville ønske du kunne læse det her..............

Ja....... jeg savner dig.

think about it

Sometimes i feel like throw my hands up in the air,
I know, i can count on you....... yeah right.
I wonder... do you even care?

Nu

Ja, NU skriver jeg til ham, så jeg kan snakke med ham. Det har jeg brug for, overbeviser jeg mig selv om. Det må vi jo finde ud af...

Jeg er ikke ekspert inden for musik eller hvorfor forskellige personer hører det musik, de hører. Men jeg tror, meget stærkt, at mennesker lytter til det musik som udtrykker deres følelser bedst. Noget musik som de kan finde sig selv i, eller noget de gerne ville kunne finde sig selv i.

Derfor er rap begyndt at tiltale mig. Jeg har bare lyst til at høre rap og når jeg så hører det, får en kæmpe lyst til at løbe en tur i skoven og hoppe og danse så vildt, som jeg overhovedet kan! Det er beatet i rappen der giver mig denne lyst. Rap har et fantastisk dybt og intenst beat, som går lige i hovedet og i kroppen på mig.. BUM, BUM, BUM, osv. ...

Så Eminen og Lil' Wayne.... portami  alle stelle!

vind

Bladene blæser i alle mulige retninger ude på vejen, fuldstændig ligesom mine følelser. Det ene sekund kan jeg blive enormt sur og det andet kan jeg være glad igen. Jeg kan være irriteret og skuffet, men alligevel nyde det hele. ARG! hvad skal det til for?!

Jeg er også begyndt at tænke, at det er latterligt at skrive sine følelser ned, og specielt på nettet. Alligevel gør jeg det, for jeg det letter mig på en underlig måde.. eller gør jeg det bare for at være en, jeg egentlig ikke er?
På en anden hjemmeside, hvor man også kunne skrive blogs, skrev jeg et indlæg. Her skrev jeg, at det bare var et andet forsøg på at finde mig selv, og det er det her egentlig også.. men det bliver bare ved med at være en uendelig gemmeleg, hvor jeg skal finde den sidste, som jeg stadig mangler at finde.
   Jeg har egentlig aldrig brudt mig om gemmeleg. Hvis jeg var "finderen" følte jeg mig ensom, hvis jeg gemte mig, skulle jeg alligevel altid tisse og fik ikke noget ud af det.

Jeg er frustreret. Ja.. jeg er frustreret og jeg vil bare svede dagen lang. Måske kan jeg sætte en ende på den dog uendelige gemmeleg, hvis jeg bare lader det dryppe.
   Tjo... måske.

Jeg er en pige på 15 år. Facts. Intet at gøre ved det..


Pik og patter, som min far ville have sagt.

... metafor?

Så er det tilbage til vandflasken. Det bliver min trofaste følgesvend i et år. Det er et mål for mig og min ven. Ligepræcis dén vandflaske skal jeg have med mig rundt omkring, og den skal holde. Den må ikke gå i stykker eller blive væk. Næh.

Det er overraskende godt at lade skummet fra tandpastaen flyde ud af min mund imens jeg stadig børster tænder, det er overraskende godt at lade være med at låse toilet-døren, når jeg er alene hjemme, det er overraskende godt at gå alene i skoven med gummistøvler og kunne hoppe i enhver vandpyt uden at jeg blive våd.

Jeg er et frit, individuelt, naturmenneske, som bare vil leve uden specielle begrænsninger og uden problemer der forhindrer.

eller.. det er jeg i mit drømmeland.