Bladene blæser i alle mulige retninger ude på vejen, fuldstændig ligesom mine følelser. Det ene sekund kan jeg blive enormt sur og det andet kan jeg være glad igen. Jeg kan være irriteret og skuffet, men alligevel nyde det hele. ARG! hvad skal det til for?!
Jeg er også begyndt at tænke, at det er latterligt at skrive sine følelser ned, og specielt på nettet. Alligevel gør jeg det, for jeg det letter mig på en underlig måde.. eller gør jeg det bare for at være en, jeg egentlig ikke er?
På en anden hjemmeside, hvor man også kunne skrive blogs, skrev jeg et indlæg. Her skrev jeg, at det bare var et andet forsøg på at finde mig selv, og det er det her egentlig også.. men det bliver bare ved med at være en uendelig gemmeleg, hvor jeg skal finde den sidste, som jeg stadig mangler at finde.
Jeg har egentlig aldrig brudt mig om gemmeleg. Hvis jeg var "finderen" følte jeg mig ensom, hvis jeg gemte mig, skulle jeg alligevel altid tisse og fik ikke noget ud af det.
Jeg er frustreret. Ja.. jeg er frustreret og jeg vil bare svede dagen lang. Måske kan jeg sætte en ende på den dog uendelige gemmeleg, hvis jeg bare lader det dryppe.
Tjo... måske.
Jeg er en pige på 15 år. Facts. Intet at gøre ved det..
Pik og patter, som min far ville have sagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar