SOMETIMES YOU JUST HAVE TO SHUT YOUR FUCKING MOUTH, YOU CONTRADICTING BITCH!

Jeg glæder mig til pigeaften på fredag!
Jeg mangler noget rigtig pige-hygge.... med pita-brød fra guldbageren

Æv, jeg troede ellers man kunne se det.

Men man kan vel altid bilde sig selv alt muligt ind

fantastisk

Det er en dejlig tid, for tiden.

Jeg er glad og jeg glæder mig til så meget!

FANTASTISK!

Tjooo

Marshall har ret, tingene kommer altid, når man ikke leder efter dem. Så hvis i skal finde en saks, led så efter et stykke papir i stedet... Så er det 95% sikkert, at i finder saksen. 

Det stof der...

Hahahahahahahhahahahha!!
JEG ELSKER BASKET mere end noget andet.. når jeg spiller, får det et eller andet stof til at køre rundt i mit blod, så det når hver en lille kubikmillimeter af min krop. Det fylder mig med glæder og det gør at jeg kun kan se det positive i ting. Det er fantastisk... jeg kan virkelig ikke få nok af det.

Jeg har også lige fundet ud af, at jeg skal være basket-træner efter sommerferien for et hold små piger, måske også drenge. Jeg glæder mig kolonormt meget. Det bliver sjovt at skulle lære sådan nogle små rollinger, hvordan man dribler med en bold og hvordan man løber med den imens man dribler. Hihihi... jeg bliver helt lille-pige-glad af at tænke på det. Aaaaarrrhh.. det er så skønt!

En anden voldsom god ting er, at imorgen aften skal jeg hjem til Joakim med alle de andre piger og drenge og jeg er 100 % sikker på, at det bliver skide skønt. Det er nogle dejlige mennesker, så mon ikke vi får lidt gang i lattermusklen?

OG... Ja, der er endnu flere gode ting... Så er jeg ved at få mig en ny, rigtig god ven. Han er skide sød og vi klikker virkelig godt sammen. Det gjorde vi lige fra starten og sådan noget er det bedste. Jeg kan fornemme, at han bliver en god ven, som holder. Ikke en overfladisk en, men en man kan snakke med mange ting om. Det er jeg virkelig glad for... og nu skal jeg selvfølgelig ikke sætte forventningerne alt for højt op, men jeg håber på det bedste.

Det er fantastisk at have så mange positive ting, når der sker en negativ ting, så man kan presse alt det gode oven i det dårlige og næsten få det til at forsvinde...

Ja... Det stof der, gør noget vidunderligt magisk noget!

ARRRGH

Var det ikke dig, der sagde at man skal holde sine aftaler?
Er der noget galt med mig?
Hvorfor er det, du er så skide afvisende?
Jeg vil bare prøve at vedligeholde vores venskab.. det vil du åbenbart ikke...
Jeg skrev ikke det der, for sjov. Jeg mente det og mener det stadig.. men det ved jeg ikke om jeg kan blive ved med.
Hold kæft, det er ikke okay. Jeg ville ønske du kunne læse det her..............

Ja....... jeg savner dig.

think about it

Sometimes i feel like throw my hands up in the air,
I know, i can count on you....... yeah right.
I wonder... do you even care?

Nu

Ja, NU skriver jeg til ham, så jeg kan snakke med ham. Det har jeg brug for, overbeviser jeg mig selv om. Det må vi jo finde ud af...

Jeg er ikke ekspert inden for musik eller hvorfor forskellige personer hører det musik, de hører. Men jeg tror, meget stærkt, at mennesker lytter til det musik som udtrykker deres følelser bedst. Noget musik som de kan finde sig selv i, eller noget de gerne ville kunne finde sig selv i.

Derfor er rap begyndt at tiltale mig. Jeg har bare lyst til at høre rap og når jeg så hører det, får en kæmpe lyst til at løbe en tur i skoven og hoppe og danse så vildt, som jeg overhovedet kan! Det er beatet i rappen der giver mig denne lyst. Rap har et fantastisk dybt og intenst beat, som går lige i hovedet og i kroppen på mig.. BUM, BUM, BUM, osv. ...

Så Eminen og Lil' Wayne.... portami  alle stelle!

vind

Bladene blæser i alle mulige retninger ude på vejen, fuldstændig ligesom mine følelser. Det ene sekund kan jeg blive enormt sur og det andet kan jeg være glad igen. Jeg kan være irriteret og skuffet, men alligevel nyde det hele. ARG! hvad skal det til for?!

Jeg er også begyndt at tænke, at det er latterligt at skrive sine følelser ned, og specielt på nettet. Alligevel gør jeg det, for jeg det letter mig på en underlig måde.. eller gør jeg det bare for at være en, jeg egentlig ikke er?
På en anden hjemmeside, hvor man også kunne skrive blogs, skrev jeg et indlæg. Her skrev jeg, at det bare var et andet forsøg på at finde mig selv, og det er det her egentlig også.. men det bliver bare ved med at være en uendelig gemmeleg, hvor jeg skal finde den sidste, som jeg stadig mangler at finde.
   Jeg har egentlig aldrig brudt mig om gemmeleg. Hvis jeg var "finderen" følte jeg mig ensom, hvis jeg gemte mig, skulle jeg alligevel altid tisse og fik ikke noget ud af det.

Jeg er frustreret. Ja.. jeg er frustreret og jeg vil bare svede dagen lang. Måske kan jeg sætte en ende på den dog uendelige gemmeleg, hvis jeg bare lader det dryppe.
   Tjo... måske.

Jeg er en pige på 15 år. Facts. Intet at gøre ved det..


Pik og patter, som min far ville have sagt.

... metafor?

Så er det tilbage til vandflasken. Det bliver min trofaste følgesvend i et år. Det er et mål for mig og min ven. Ligepræcis dén vandflaske skal jeg have med mig rundt omkring, og den skal holde. Den må ikke gå i stykker eller blive væk. Næh.

Det er overraskende godt at lade skummet fra tandpastaen flyde ud af min mund imens jeg stadig børster tænder, det er overraskende godt at lade være med at låse toilet-døren, når jeg er alene hjemme, det er overraskende godt at gå alene i skoven med gummistøvler og kunne hoppe i enhver vandpyt uden at jeg blive våd.

Jeg er et frit, individuelt, naturmenneske, som bare vil leve uden specielle begrænsninger og uden problemer der forhindrer.

eller.. det er jeg i mit drømmeland.

Mhmm..

Tiden, lige for tiden, er en dejlig tid.
Jeg har haft en dejlig og fest-rig weekend. Jeg er begyndt at tage i svømmehallen nogle morgener og bade, med min kære søster. Jeg synes det er skønt. Jeg synes dog også, at jeg kan mærke, at jeg har været tidligt oppe i nogle dage. For hold da helt ferie, jeg er træt. Jeg er lige startet på projekt-uge i dag, og jeg kan ikke koncentrere mig.. puha, men det er en sjov ting, da jeg er sammen med Johanne. Jeg er begyndt at glæde mig mere og mere til sommerferien, som jeg er sikker på, bliver helt fantastisk, da jeg skal til Italien med min søster.. alene. Jeg er så glad for det! Jeg har også lige fundet ud af, at Johanne, min mor og jeg skal til Samsø festival og det bliver så skide fedt. Jeg har altid været tiltrukket af det ville festival-liv, så jeg kan ikke forklare hvor meget jeg egentlig glæder mig. Både til Italien og til Samsø festivalen!

Dog synes jeg, at det er mærkeligt, at jeg ikke har snakket med Emmanuel siden jeg kom hjem fra Australien. Jeg savner at snakke med ham. Jeg savner at have det sjovt med ham. Jeg savner at møde ham indimellem nede på busstationen. Jeg savner ham dog kun som ven... intet andet, for han har altid betydet mere som person, end som kæreste for mig. Det fandt jeg ud af, i enden af vores forhold. Derfor er jeg lidt ked af, ikke at snakke så meget med ham, for jeg føler at vi overhovedet ikke kender hinanden mere, men hey.. det gør vi jo. Ja, om vi gør!

Derudover har jeg fundet ud af, at basket er min evige kærlighed. Jeg kan ikke få nok af det, og jeg elsker det så fantastisk meget! Jeg elsker at føle den store boldt under min store håndflade, jeg elsker at løbe så hurtigt jeg kan hen til den anden kurv i kontra, jeg elsker at føle den enorme magt over bolden, som jeg har. Jeg elsker at føle sveden pumpe ud af min krop, jeg elsker at bliver helt rød i mit ellers hvide ansigt, uden at ligge den mindste vægt på det.

Mhmmmmmm, ja.

NYT!

JEG HAR BRUG FOR NOGET NYT!
Jeg har virkelig brug for noget nyt. Jeg har brug for en forandring, jeg har brug for at lære nye mennesker at kende, få nogle nye venner, og ikke bare venner, man siger hej til på gaden og er til fester med. Men VENNER, man kan snakke rigtig rigtig godt med. Venner man bare kan være fuldstændig sig selv med. og det er slet ikke fordi jeg ikke har sådan nogle i forvejen.. jeg gad bare godt have nogle flere. Eller... ja, jeg ved det ikke. Jeg har bare brug for noget nyt.

Netop derfor, kan jeg virkelig ikke vente til efter sommerferien, når jeg skal i gymnasiet! Derfor glæder jeg mig til festen på lørdag, derfor vil jeg gerne tilbage til Australien og være, derfor vil jeg bare gerne væk fra folkeskolen og derfor glæder jeg mig fantastisk meget til sidste skoledag. Det bliver en hel fantastisk dag, med helt fantastiske mennesker og forhåbentlig med et kæmpe lækkert vejr.

IHA.. men livet er jo også skide fantastisk, som det er nu. Heldigvis. Hvert fald mit liv, da der er en masse fantastiske mennesker til at gøre det dejligt og positivt.
- Hvad skulle man også gøre, hvis man var helt alene her i Verden?!

Kl. 22.00

Klokken er 22.00, præcis. Det bliver den ikke ved med at være, for det skifter om et minut. Det er d. 18. januar, det vil det heller ikke blive ved med at være.
Som det nok er synligt, går tiden... hele tiden, og den går hurtigt, kan jeg sige. Dette har både fordele og ulemper med sig. Om nogle måneder, er der sommerferie, om nogle måneder skal jeg i gymnasiet.

Men om lidt... flytter hun. Der er stadig nogle måneder til, dog vil det aldrig føles som det, det egentlig er. Det vil gå meget hurtigere.

Men det vil jeg glemme. Ja, det vil jeg. Ikke lade det komme ind i min hjerne, ikke prøve a forstå det, ikke være ked af det. Bare tage en dag ad gangen,
og HEY, hver dag er en fest!

Specielt med Johanne.

Voldsomt...

Voldsomt er et ord jeg bruger i en større mængde for tiden. Voldsomt er jo et ord, man kan bruge til at beskrive alt. Man kan enten bruge det som et enestående tillægsord, eller som et forstærkende tillægsord, så man kan faktisk bruge det til det hele. Så er det nok derfor, at jeg siger det så tit.

Men en ting, en voldsom ting, som jeg synes er den voldsomste ting her i vores voldsom store verden, er tilværelsen. Den måde vi lever på, alle de materialer vi har omkring os, hele vores kæmpe natur, måden vi er kommet til, sådan som vores samfund er bygget op. Jeg synes det er så voldsomt uvirkeligt det hele. Det hele med, at det vi føler og det vi tænker egentlig ikke er noget abstrakt, men noget som rent fysisk sker inde i vores krop. Det med, at der er en Gud oppe over os, som skabte os, men som egentlig ikke er del i skabelsen alligevel.

Jeg synes at tilværelsen bliver mere og mere uvirkelig, jo mere jeg tænker på det. Men hvis hele tilværelsen, hele virkeligheden, er uvirkelig, må det uvirkelige jo være virkeligheden. Så i sidste ende, må man kunne sætte lighedstegn mellem disse to, selvom de er det komplet modsatte af hinanden.

Mærkeligt. Uvirkeligt. Alligevel  så virkeligt.






Voldsomt...

Stormen starter!

Jeg har tænkt meget på, at jeg engang skal være advokat. Jeg har endda været i praktik som advokat, og advokater har mange argumenter, for mange ting. De giver altid en god grund til hvorfor de handler som de gør. Det elsker jeg, og som det retfærdige menneske jeg er, vil jeg starte med at give en grund til at skrive denne blog. Jeg lever nemlig efter princippet; Behandl andre, som du selv gerne vil behandles. 


Så, ja... grunden til min lyst til at skrive en blog, startede med, at jeg havde en masse tanker, en masse aggressioner, en masse ord jeg skulle ud med. Hvis man kender mig, skulle man tro at; hey! Det har hun sgu da nemt ved, hun kommer jo så let til ords, og hey! Hun siger da altid sin mening. Men nej, for når jeg bliver sur, bliver jeg fuldstændig mut. Kan ikke sige noget, kan ikke få et eneste ord ud imellem mine sammenbidte tænder, nej. Det siger bare PUM, og så er der en jerndør der spærrer for alle de ord, alle de aggressioner, som jeg egentlig så gerne vil ud med.

Så tænkte jeg... hvis jeg ikke kan få det ud af min mund, kan det måske komme ud af mine fingre.


Min blog skal dog ikke kun fyldes med aggressioner og ord der ikke vil ud af min mund, for jeg vil også gøre den rig på en masse dejlige tanker, en masse gode ting jeg har oplevet, og forhåbentligt kommer til at opleve, en masse af al den glæde der buldrer rundt inde i min krop.. for tro mig; den er der RIGTIG meget af, inde i mit velfungerende legeme.
og til tider vil virkeligheden ikke engang lytte til al den glæde jeg gerne vil ud med...

Wow.. min første blog.